Fuldt automatiseret blodprøvesortering på Nordsjællands Hospital

Innovativ robotteknologi hjælper Nordsjællands Hospital med at forbedre arbejdsprocessen og logistikken i Klinisk Biokemisk Afdeling. Gibotech har installeret en robot, GiboSort, som automatiserer processen med at sortere blodprøver, før de skal analyseres.

Nordsjællands Hospital håndterer en stor mængde blodprøver fra praktiserende læger. De bestiller analysen elektronisk og downloader en rekvisition med en stregkode. Prøverne pakkes i specieldesignet kasser og transporteres derefter til hospitalet.

Inden robotten blev implementeret, var det en bioanalytiker, som var ansvarlig for manuelt at tæmme kasserne og forberede rørene til det automatiske analysesystem. I dag håndteres den proces automatisk af en robot. Robotten scanner stregkoderne og sender rørene til laboratoriet via et rørpostsystem. Den automatiske proces reducerer svartiden på prøverne til cirka én time. Hurtigere svartider på laboratorieresultater og hurtigere respons til praktiserende læger fremskynder patientdiagnoser, behandlinger og patienttilfredsheden.

Vi er meget interesserede i innovative og sikre løsninger, der frigiver ressourcer fra administrative opgaver, som så i stedet kan bruges på patientnære opgaver. Sikkerheden for vores patienter øges, når vi automatiserer tidligere manuelle arbejdsopgaver. Teknikerne i vores medicinske laboratorier får mere tid til værdiskabende opgaver i stedet for manuelt at sortere blodprøver.

Evy Ottesen, ledende bioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling