
Service
- af robotter, CNC-maskiner & automationsanlæg
Med robotter og alle slags maskiner kan der opstå behov for løbende vedligeholdelse. Hos Gibotech tilbyder vi servicering, vedligehold og reparation af robotter, automationsløsninger og CNC-maskiner.
Med en serviceaftale hos Gibotech er du sikret autoriseret robotservice, så din produktion altid er 100% funktionsdygtig. Vi tilbyder også robotservice og servicering af CNC-maskiner i aften- og weekendtimerne, så vi mindsker nedetiden, imens du er sikret stabile tal på bundlinjen.
Vi tilbyder
Med en aftale om robotservice hos Gibotech er du sikret en række fordele. Vigtigst af alt kommer produktionsanlægget til at fungere bedre, så der er færre driftsstop. Vi kan skræddersy serviceaftalen til den enkelte kundes behov, men en serviceaftale kan for eksempel indeholde:

Backup af styringen
Vi sørger for at gemme en sikkerhedskopi af softwaren til samtlige af de anlæg, vi leverer, ligesom vi kan hjælpe med at lave en backup af den eksisterende software.

Service af maskiner med OSAI
Hos Gibotech forhandler vi OSAIs innovative løsninger. Derfor tilbyder vi også support og robotservice af eksisterende produkter fra OSAI i hele Skandinavien.

Reservedele
Vi kan levere dele til alle funktionsdygtige maskiner. Vi har et stort reservedelslager, og det, vi ikke har på lager, kan som oftest skaffes fra dag til dag.

Flytning af produktionsanlæg
Gibotech tilbyder at flytte hele produktionsanlæg. Vi rådgiver og vejleder om den bedste løsning for jeres forretning.

Kurser
Vi tilbyder kurser om vores løsninger eller anden konkret faglig viden til alle niveauer, prisklasser og tidspunkter.

HS Drive
Reparationsservice til spindler og el-motorer fra ALLE globale producenter inden for bearbejdning af træ, plast og aluminium.

Ad hoc-opgaver
Har du brug for andre opgaver som omhandler robotter- og automationsløsninger, så træder vi hurtigt til med hjælp og vejledning.

Førende leverandør af robotter
Hos Gibotech bestræber vi os på at kunne levere effektive og fremtidssikrede automationsanlæg til jer. Og i en branche, der aldrig står stille, handler det om hele tiden at tænke nyt. Vores dygtige specialister sikrer derfor altid, at I får den rette vejledning og sørger for, at I får den helt rigtige løsning til jeres specifikke behov.
Vi har stor erfaring med levering af fleksible løsninger udformet af moduler til mange forskellige formål. Vi bruger vores ekspertise kombineret med en innovativ tilgang til at skabe løsninger, der øger jeres effektivitet og mindsker driftsomkostninger. Når robotten er i gang hos jer, kan vi også stå for service og dermed hjælpe til, at I har en stabil drift.






















Sikker og tryg drift
Hos Gibotech har vi et hold af dygtige teknikere tilknyttet, som er specialiserede i robotservice af robotter fra KUKA, FANUC og Kawasaki, cobots fra Omron og mobile robotter fra DS Automation og Omron.
Har du brug for robotservice af CNC-maskiner, har vi specialister tilknyttet til maskiner fra CMS, SCM og Tekna, ligesom vi også kan servicere styresystemer fra Rockwell Automation, Siemens, Omron, CMS, SCM og Tekna. Derudover er vi skandinavisk repræsentant for OSAI.
Hvis du er i tvivl om, hvad vi kan assistere med, kan du altid kontakte os direkte.

Interesseret i at lære mere om automation og robotter?
Vi deler løbende ud af vores viden om udviklingen indenfor brugen af automatiseringsløsninger og robotter. Men vi deler også generel information, som kan være til gavn for mange, der overvejer, hvordan de bedre kan udnytte automation i deres arbejde.
Kurser
Vi udbyder kurser, hvor vi deler ud af vores viden om robotter og automation inden for specifikke fagområder. På et kursus vil én eller flere af vores dygtige fagfolk tage dig gennem alt, hvad du skal vide og besvare alle de spørgsmål, som du måtte have. Derudover vil vi gennemgå praktiske øvelser for at skabe endnu bedre forståelse.
Vi tilbyder bl.a. kurser om:
- Generel robotprogrammering
- Grundlæggende FANUC-robotprogrammering
- Udvidet FANUC-robotprogrammering
- Grundlæggende programmering af CNC-maskiner

Se eksempler på vores arbejde
Det giver altid det bedste indtryk at se automationsløsninger ude i den virkelige verden. Derfor deler vi løbende videoer og viden fra vores projekter, så du kan se, hvordan en løsning kan se ud, når den er udviklet og implementeret på en lokation. Tag et kig i vores case-katalog for at lære mere.
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig?
Vi har specialiseret os i at effektivisere arbejdsgange og processer hos vores kunder ved brug af robotter og automatisering, og vi vil også gerne hjælpe dig! Vi er altid åbne for en helt uforpligtende snak om din nuværende situation, og hvordan vores løsninger kan bidrage til at forbedre den.





















































































