
Robotter og automation til hospitaler
Hos Gibotech skaber vi automationsløsninger til hospitaler ved hjælp af innovativ tænkning og den nyeste robotteknologi. Siden vi udviklede den første automatiserede sterilcentral er vores udvikling aldrig stoppet. Vi tilbyder i dag fortsat markedsledende hospitalsrobotter, som kan varetage en række vigtige funktioner i sundhedssektoren og lette hverdagen for personale på hospitaler i både ind- og udland.
Automatisering på hospitaler – Sådan hjælper vi
Vi har gennem årene udviklet løsninger, der automatiserer opgaver og gør arbejdsdagen mere effektiv indenfor bestemte funktioner og områder på hospitaler. Lær mere om de enkelte løsninger her:
Sterilcentral
Ved at automatisere processerne i sterilcentralen bliver instrumenterne steriliseret korrekt og ensartet, hygiejnen højnes, og arbejdsmiljøet forbedres markant.

Logistik
Når de mange manuelle processer i logistikken automatiseres, optimerer I jeres workflow og sikrer et bedre arbejdsmiljø for alle.

Køkkenautomation
Med automationsløsninger i køkkenet optimerer I håndtering og opbevaring af service og vogne, så tiden kan bruges dér, hvor den gør mest gavn.

Laboratorieautomation
Ved at automatisere håndteringen af prøver frigiver I tid til faglige opgaver, samtidig med at kvalitet, sikkerhed og effektivitet i laboratoriet øges.

Sengeautomation
Med vores sengeautomationssystem skaber vi en effektiv, hygiejnisk og fremtidssikret håndtering af hospitalssenge.

Automatisering – Fremtiden for hospitaler
I takt med samfundets udvikling ser vi, at presset på sundhedssektoren bare stiger og stiger. Hvis I skal have nok personale til at håndtere de menneskelige opgaver, kræver det, at I i stigende grad benytter maskiner og robotter til de mere ensformige og gentagende opgaver i serviceafdelingerne på hospitaler.
Vælger I Gibotech til at levere jeres hospitalsrobot eller andre automationsløsninger, så står vi for både konstruktion, installering og programmering. Selvom vi udbyder en række produktkategorier, kan I være sikre på, at jeres produkt vil blive udarbejdet med udgangspunkt i de specifikke behov, som I og jeres afdeling har. Og så garanterer vi, at det samtidig overholder alle gældende love. Vi har stor erfaring med at levere løsninger til hospitaler – så vi har i forvejen indgående kendskab til gængse procedurer, forudsætninger, aktuel lovgivning og meget mere.
Download brochure med vores automationsløsninger til hospitaler

Hvorfor skal I vælge en løsning fra Gibotech?
Patientsikkerhed
Reduktion af manuelle processer minimerer risikoen for menneskelige fejl.
Effektivitet
Implementering af robotteknologi giver højere effektivitet med samme medarbejderantal.
Arbejdsforhold
At reducere ensformigt og gentagende arbejde forbedrer medarbejdernes ergonomiske forhold.
Lang levetid – Vi servicerer og vedligeholder automationsløsninger
Når I investerer i en robot eller automationsløsning, er det selvfølgelig med hensigten om, at den skal kunne være produktiv i mange år. Men ligesom med alt andet teknik kræver det, at I laver forebyggende vedligehold og pleje for at sikre, at alting fortsætter med at fungere, som det skal.
Derfor tilbyder vi også løbende service af jeres robotter og anlæg, så I kan forebygge problemer og vedligeholde et kontinuerligt flow. Vores autoriserede specialister har mange års erfaring med servicering, og uanset om de skal reparere eller servicere, går de aldrig igen, før de er helt tilfredse med anlæggets tilstand.

Se eksempler på vores arbejde
Det giver altid det bedste indtryk at se automationsløsninger ude i den virkelige verden. Derfor deler vi løbende videoer og viden fra vores projekter, så du kan se, hvordan en løsning kan se ud, når den er udviklet og implementeret på en lokation. Tag et kig i vores case-katalog for at lære mere.
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig?
Vi har specialiseret os i at effektivisere arbejdsgange og processer hos vores kunder ved brug af robotter og automatisering, og vi vil også gerne hjælpe dig! Vi er altid åbne for en helt uforpligtende snak om din nuværende situation, og hvordan vores løsninger kan bidrage til at forbedre den.








