
Automatiseret sterilcentral
Vi skabte i 2011 den første automatiserede sterilcentral i verden. Siden har erfaringerne fra dén været med til at gøre arbejdsgangene på hospitaler væsentligt nemmere ved at sørge for automatisk sterilisering af instrumenter og operationsudstyr.
Med en fuldautomatiseret sterilcentral kan I sikre, at steriliseringen af instrumenter og operationsudstyr bliver udført korrekt, så hygiejnen er i orden. En automatiseret sterilcentral sørger for ensartet og kvalitetssikret arbejde, da selve steriliseringen foregår efter standardprocedurer. Derfor forbedres infektionshygiejnen betragteligt.
Hvordan fungerer det?
Når du automatiserer en sterilcentral, overtager robotter, rullebaner, hejs og andet automation de opgaver, som er gentagende, ensformige og tunge for medarbejderne. I en fuldautomatiseret sterilcentral kan stort set alle processer fra vogne med urene operationsudstyr ankommer, til sterilt udstyr i rene vogne er pakket og klar håndteres af automation.
Selv sterillageret kan automatiseres. I et automatiseret sterillager sørger robotter for, at containere og trådkurve med det sterile operationsudstyr bliver sat på lager og hentet igen, når det skal pakkes i vogne og sendes ud på operationsgangene.
Automatisering af sterilcentralen minimerer risikoen for arbejdsskader hos medarbejderne, mindsker behovet for manuel håndtering væsentligt og kan forlænge levetiden på det steriliserede udstyr, fordi færre hænder kommer i kontakt med instrumenter, kurve og containere.
Sterilcentralen vil effektivisere arbejdet med de kirurgiske instrumenter, og den kan servicere samtlige afdelinger, ambulatorier og operationsafdelinger på hele hospitalet.

Se eksempler på vores arbejde
Det giver altid det bedste indtryk at se automationsløsninger ude i den virkelige verden. Derfor deler vi løbende videoer og viden fra vores projekter, så du kan se, hvordan en løsning kan se ud, når den er udviklet og implementeret på en lokation. Tag et kig i vores case-katalog for at lære mere.
Bedre arbejdsvilkår med en automatiseret sterilcentral
En automatiseret sterilcentral giver en lang række fordele for medarbejderne på hospitalerne. Nogle af dem er mere åbenlyse end andre. Her får du et overblik over nogle af de mest fremtrædende fordele, som vi har hørt fra medarbejdere, som arbejder med vores central til dagligt:
- Arbejdsbordene indstilles automatisk til brugerens højde, hvilket skaber gode ergonomiske arbejdsforhold.
- Robotterne og automationsløsningerne kan køre alle døgnets timer uden nedetid.
- Færre menneskelige fejl forbedrer patientsikkerheden og kvalitetsstandarden.
- Der er 100% sporbarhed på alle håndteringer af udstyr.
- Automatisk lagerstyring bruger mindre plads og sikrer optimal overholdelse af udløbsdatoer.
- Medarbejdere har væsentligt færre tunge løft på daglig basis, da automationen klarer dette.


Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig?
Vi har specialiseret os i at effektivisere arbejdsgange og processer hos vores kunder ved brug af robotter og automatisering, og vi vil også gerne hjælpe dig! Vi er altid åbne for en helt uforpligtende snak om din nuværende situation, og hvordan vores løsninger kan bidrage til at forbedre den.
En værdifuld samarbejdspartner
Hos Gibotech bestræber vi os på at kunne levere effektive og fremtidssikrede automationsanlæg til jer. Og i en branche, der aldrig står stille, handler det om hele tiden at tænke nyt. Vores dygtige specialister sikrer derfor altid, at I får den rette vejledning og sørger for, at I får den helt rigtige løsning til jeres specifikke behov.
Vi har stor erfaring med levering af fleksible løsninger udformet af moduler til mange forskellige formål. Vi bruger vores ekspertise koblet med en innovativ tilgang til at skabe løsninger, der øger jeres effektivitet og mindsker driftsomkostninger. Når robotten er i gang hos jer, kan vi også stå for service og dermed hjælpe til, at I har en stabil drift.








