Logistik med mobile robotter til Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospital Gødstrup er et nybygget hospital i Vestjylland – det breder sig over hele 140.000 m2.

Den samlede automationsløsning består af leveringen af 15 AGVer inklusiv ladestationer og 276 afleveringsstationer. Leveringen er også inklusiv design, levering, indkøring, fuldt interface, træning af de ansatte og service efter overdragelse.

Gibotech har stået for designet, leveringen, installeringen samt indkøringen af logistiksystemet i forbindelse med opførelsen og automatisering af hospitalet og servicebygningen.

For at opfylde kravene installerede Gibotech et AGV-system til at distribuere vogne med mad, forbrugsvarer, tøj og linned, affald og væsker rundt på hospitalet. Forbrugsvarer og linned kommer til hospitalet fra eksterne leverandører og modtages i servicebyens varemodtagelse. Vognene placeres på styreskinner og der lægges en transportordre i AGV-systemet.

Servicebygningen er placeret i terrænniveau. Herfra kan AGVerne køre ned i kælderen via en rampe og derfra videre til særlige AGV-elevatorer, der fører dem op til hospitalets forskellige afdelinger.

Det har været et klart mål for Regionshospital Gødstrup at automatisere transporten af varer, tøj og linned og interne forsyninger. Vi valgte et AGV-system på grund af dets fleksibilitet og dets evne til at justeres i forhold til fremtidige krav.

Ole Teglgaard, chefkonsulent