Bedre arbejdsmiljø med robotter og automationsløsninger
January 14, 2026
Industri og CNC
Robotter
Du er altid velkommen til at kontakte os
Vi er altid klar til at hjælpe og vejlede med kvalificeret rådgivning og sparring.
Nej tak til klemte fingre, langtidssygemeldinger med rygskader efter tunge, manuelle løft og monotont, ubehageligt og snavset arbejde. Robotter og automationsløsninger er med til at øge sikkerheden og giver et bedre arbejdsmiljø med færre arbejdsulykker, mindre slid og mere varierende arbejdsopgaver.
Her er tre arbejdsopgaver, der slider unødigt på dine folk – og to automationsløsninger, der minimerer risikoen for skader.
Løft og manuel håndtering af paller
Manuel håndtering af paller er utrolig hårdt fysisk og kan resultere i slitage af ryg, der kan give ondt i ryg og skuldre, slidgigt, forstuvning, hold i ryggen og diskusprolaps.

Ubekvemme arbejdsstillinger
Ubekvemme arbejdsstillinger er fysisk belastende over længere tid og kan lede til slitage og skæve vrid i ryggen, der i værste tilfælde kan resultere i diskusprolaps, slidgigt, knoglebrud og forstuvninger samt ondt i ryg, nakke, skuldre, arme og ben.

Manuel slibning og polering
Længerevarende manuel slibning og polering giver vibrationer, der kan føre til skader på kar, knogler, led, nerver og muskler og resultere i følelsesløshed og snurren i fingrene eller nedsat gribekraft.

To bud på løsninger, der kan afhjælpe slitage
Der er ikke kun fysiske fordele ved at bruge robotter. Automationsløsninger kan også gøre noget for vores mentale helbred. De opgaver som robotterne kan varetage, er nemlig tit de opgaver som medarbejderne finder mest kedelige, ensformige eller fysisk belastende. Jo flere af disse opgaver der forsvinder, jo mere varieret og tilfredsstillende bliver arbejdsdagen for personalet.
Her er vores bud på to løsninger, der giver glade medarbejdere, færre sygedage og arbejdsulykker og nemmere planlægning – og en betydelig økonomisk gevinst for virksomheden:



