Gibotech leverer til den første fuldautomatiseret sterilcentral i Sverige

January 14, 2026

Hospitaler & Sundhedsvæsen

Du er altid velkommen til at kontakte os

Vi er altid klar til at hjælpe og vejlede med kvalificeret rådgivning og sparring.

Region Skåne er i gang med at modernisere et hospital, der blandt andet skal indeholde Sveriges første fuldautomatiseret sterilcentral. Gibotech leverer blandt andet robotceller og sterillager.

Et kig til installationen i Region Skåne.

Lige ovre på den anden side af sundet er Region Skåne i gang med at udvide deres hospital med nye, moderne bygninger. Bygninger, som blandt andet skal huse en fuldautomatiseret sterilcentral – den første af sin slags i Sverige.

Gibotechs bidrag til den fuldautomatiserede sterilcentral består af:

  • Fem robotceller fordelt på både det urene, rene og sterile område.
  • Rullebaner.
  • Et minibufferlager.
  • Et stort sterillager.
  • Baner til både vogne og kurve.

Bygger på kendte løsninger

Sterilcentralen i Region Skåne baseres på de samme løsninger, som Gibotech har leveret eller er i gang med at levere til andre sterilcentraler; blandt andet på Nyt OUH i Odense.

Det er altså automationsløsninger, som allerede er kendt og afprøvet på hospitaler i blandt andet Danmark og Tyskland. Her har automationsløsningerne været med til at optimere arbejdsforholdene for medarbejderne ved eksempelvis at overtage tungt, gensidigt arbejde og fjerne ikke-ergonomiske arbejdsstillinger.

Blandt andet ved at bruge lagerkraner, der sætter kurve eller containere med operationsudstyr på plads på hylderne i lageret – og henter det igen, når der er brug for at ved en operation. Det fritager medarbejderne for arbejdsstillinger, hvor arme hæves over skulderhøjde. En bevægelse, der i sig selv er harmløs, men udføres den flere gange om dagen i et helt arbejdsliv, kan det føre til smerter i skuldre og ryg.

Sterilcentralen i Region Skåne forventes at stå færdig ved udgangen af 2025.