Overtager robotter og automatisering mit job?

January 14, 2026

Hospitaler & Sundhedsvæsen

Industri og CNC

Robotter

Du er altid velkommen til at kontakte os

Vi er altid klar til at hjælpe og vejlede med kvalificeret rådgivning og sparring.

Én af de bekymringer, du kan få som medarbejder, når din arbejdsplads begynder at tale om at automatisere, er, om du kommer til at miste dit job. Men bare rolig, mennesker kan ikke undværes.

Når vi taler automatisering, så er det i forbindelse med arbejdsgange, som kan standardiseres. Altså arbejdsgange, som udføres på den samme måde hver gang og mange gange i løbet af en dag.

Sådanne arbejdsgange kan med fordel for alle parter automatiseres. For medarbejderne særligt af den grund, at repetitive og ensformige arbejdsopgaver ofte er lig med et mindre godt arbejdsmiljø.

Men hvad sker der så med dit job, når automatiseringen tager over?

I forlængelse af de automatiseringsløsninger, vi har installeret, har vi ikke set, at det har ført til nedgang i medarbejderantallet. Ofte vil der ske det, at dit arbejde blot bliver flyttet til en anden arbejdsopgave.

Alt afhængig af din primære arbejdsopgave, så kan automatisering give dig mere tid til at udføre lige præcis den opgave. Hvis du eksempelvis vasker og tjekker operationsinstrumenter i en sterilcentral, kan du koncentrere dig udelukkende om den opgave i stedet for (også) at bruge tid på at hente og aflevere instrumenterne ved andre arbejdsstationer.

Hvis du kører vogne rundt mellem afdelinger, kommer du måske til at stå i den ene eller anden ende af transportopgaven. Her kan du for eksempel fylde vogne og gøre dem klar til transport, eller du kan tømme dem igen og sætte emnerne ind i de korrekte, respektive rum på afdelingen.

Og så er der selvfølgelig aspektet i, at automatisering selvfølgelig skal vedligeholdes og efterses, som – naturligt – er en opgave, der skal klares af mennesker. Ligesom programmeringen og kvalitetskontrollen ikke kan ske ved hjælp af automatisering.

Så automatisering fjerner opgaver, men den fjerner ikke medarbejdere. Den flytter dem bare til andre opgaver.