Overvejer du at investere i en kollaborativ automationsløsning?

January 14, 2026

Industri og CNC

Robotter

Du er altid velkommen til at kontakte os

Vi er altid klar til at hjælpe og vejlede med kvalificeret rådgivning og sparring.

Hvis du går med tanker om at investere i en kollaborativ automationsløsning, bliver du nødt til også at kigge på de forskellige End of Arm-værktøjer (EoAT), der findes. EoAT er nemlig nøglen til at optimere processer, så du kan øge væksten gennem større fleksibilitet, højere output og forbedret kvalitet.

Kollaborative robotter (cobots) er som skabt til produktioner med lav volumen, højt produktmix eller som har brug for sikkert at automatisere processer side om side med medarbejderne.

Det kan for eksempel være ved at automatisere en ensidig, gentagende bevægelse, eller hvor robotten skal aflevere et emne til en medarbejder, der skal kvalitetstjekke eller færdiggøre en samlingsopgave.

Cobots er ofte billige og lette at programmere. De er små og vejer så lidt, at de let kan flyttes og omstilles til andre opgaver. De har derfor ofte en kortere tilbagebetalingstid og giver virksomheder mulighed for at øge produktiviteten, forbedre kvaliteten og hurtigere efterkomme skiftende kundekrav.

APPLIKATIONER

Traditionel applikation:

Stor volumen med lille variation
Ideel for store virksomheder, der producerer store mængder af de sammen produkter over længere tid.

Kollaborativ applikation:

Lille volumen med stor variation
Designet til mindre produktioner af høj variation, hvor robotten ofte flyttes mellem forskellige opgaver.

Få det optimale ud af din cobot

EoAT er vigtige for at få det optimale ud af din kollaborative robot. De er nemlig designet til at arbejde sikkert sammen med medarbejderne og så er de lette at programmere. De er omkostningseffektive, meget fleksible og lette at skifte, så de understøtter en kort tilbagebetalingstid og hurtige resultater.