TKE 955 - ny 5-akset CNC-maskine fra Tekna
January 14, 2026
Industri og CNC
Du er altid velkommen til at kontakte os
Vi er altid klar til at hjælpe og vejlede med kvalificeret rådgivning og sparring.
Både stil og ydeevne i ny maskine bekræfter Tekna som markedsledende inden for effektive CNC bearbejdningscentre.

Mobilt CNC-portalbearbejdningscenter med 5 akser designet til at udføre bore‑, fræse- og gevindbearbejdning i enhver vinkel fra ‑90° til +90°, på stænger eller emner i aluminium, PVC, lette legeringer og stål med en tykkelse på op til 2 mm. Den bevægelige del af maskinen består af en portalkonstruktion udstyret med dobbelt motor med kranbane med præcisionstandstang.
Her får du 4 features, der gør den nye maskine til noget helt særligt:
- Værkstøjsmagasin
Værktøjsmagasinet, der er integreret i den mobile portalstruktur, kan rumme 10 værktøjer. Et magasin nummer to har to positioner, én til en klinge med diameter 400 mm og én til en diameter på 180 mm.
Der er forudset to forskellige driftsformer: den første i enkeltzone-tilstand for bearbejdning i et enkelt arbejdsområde af hele stænger med en maksimal længde på 7 m; den anden i penduldrift, som tillader bearbejdning af flere emner i de to forskellige arbejdsområder.
I versionen med bevægelse af spændeanordningerne på H- og P‑akser er det muligt at bruge maskinen i dynamisk penduldrift, en arbejdsmetode, der gør det muligt at minimere maskinens nedetid, da det tillader automatisk indstilling af spændeanordningerne i “maskeret” tid til spindelbearbejdningsprocesserne i det modsatte arbejdsfelt.
- Beskyttelseskabine
Beskyttelseskabinen, der er fremstillet af technopolymer, er designet til at kombinere maksimal funktionalitet, tilgængelighed, lydisolering og lysstyrke med behovene for sikkerhed og ergonomi.
De store glasoverflader giver operatøren mulighed for at kontrollere bearbejdningen samt en let adgang for rengøring og vedligeholdelse.
Kabinen garanterer, at spånerne føres i retning mod en beholder i bunden af maskinen.
- Elektrospindel
Elektrospindlen med en effekt på 11 kW giver mulighed for at udføre selv tunge bearbejdninger med fremragende hastigheds- og præcisionsresultater.
- Laserscanner
TKE 955 er udstyret med en laserscanner, der tillader den mest præcise og avancerede adgangskontrol på maskinfronten, hvilket hæver sikkerhedsstandarderne og bruger-/maskingrænsefladerne. I pendultilstand tillader laserscanneren programmering af asymmetriske arbejdsområder i X‑aksen til at arbejde emner i forskellige størrelser ved hjælp af 4 forskellige opsætninger for at øge maskinens fleksibilitet.
Det er igen lykkedes Tekna at designe en maskine, der sætter helt nye standarder for CNC bearbejdning. Det bliver en fantastisk maskine at kunne tilbyde vores kunder.
Henrik Thomsen, Product Manager CNC hos Gibotech

