Vi forhandler

DS Automotion

I mere end 40 år har DS Automotion tilbudt sine innovative og alsidige løsninger på logistikopgaver.

‍Østrigsk perfektion

I mere end 40 år har den østrigske virksomhed tilbudt sine innovative og alsidige løsninger til logistikopgaver. DS Automotions selvkørende robotter kan bruges i et bredt spænd af industrier og sektorer; for eksempel hospitalsbranchen, bilbranchen og den grafiske industri.

Når Gibotech designer automatiserede logistik- og transportløsninger, er AGV'erne fra DS Automotion det naturlige valg, fordi deres produkter matcher vores krav til kvalitet og finish.

Implementering af teknologi

De selvkørende robotter fra DS Automotion er en naturlig forlængelse af effektiviseringsprocessen af de traditionelle automationsløsninger. Hos Gibotech gør vi et stort arbejde ud af, at implementere den nyeste teknologi i vores løsninger, og mange brancher kan nyde godt af effektivisering ved hjælp af AGV’ernes fleksibilitet.

Hvorfor skal I vælge en løsning fra Gibotech?

Præcision

CNC maskiner sikrer stor præcision høj kvalitet og gentagelse nøjagtighed i hver en detalje.

Produktivitet

Ved at implementere automation via robotter, giver højere effektivitet, bedre arbejdsmiljø, og ofte lavere driftsomkostninger.

Optimerede arbejdsbetingelser

Automatisering af gentagende arbejdsopgaver skaber bedre ergonomi og højere trivsel for medarbejderne.

DS Automotion

DS Automotion har hovedsæde i Linz, Østrig og hører til verdenseliten inden for førerløse transportløsninger til blandt andet hospitalssektoren. Her er deres skræddersyede løsninger med til at øge rentabilitet og effektivitet gennem specialbyggede, selvkørende transportanlæg.

SLAM teknologi

DS Automotion bruger SLAM (Simultaneous Localization and Mapping)-teknologi til at navigere rundt i omgivelserne. De mobile robotter scanner omgivelsernes omrids med en laser og danner et kort med letgenkendelige træk.

Sådan startede samarbejdet

Gibotech A/S har indgået et samarbejde med østrigske DS Automotion, som er én af Europas førende producenter af Automated Guided Vehicles (AGV). Samarbejdet giver nye muligheder inden for transport på hospitaler og sygehuse.

Vi er glade for at kunne tilbyde løsninger, som tager over, hvor vi traditionelt stopper leverancen, når vi laver automationsløsninger til industrien.

Henrik Danevig-Anker, CEO hos Gibotech

DS Automotion hører til verdenseliten inden for førerløse transportløsninger, og deres produkter kan findens inden for hospitals- og sundhedssektoren, i automobilindustrien og i papir- og trykkerbranchen. Med specialbyggede selvkørende transportanlæg kan DS Automotion og Gibotech medvirke til at øge både rentabiliteten og effektiviteten.

Med det nye samarbejde kan Gibotech nu tilbyde større løsninger, hvor transport med AGV'er inkluderes. Især inden for sygehusvæsenet er brugen af førerløse trasportsystemer i hastig udvikling, og DS Automotion har leveret AGV'er til sygehuse i Frankrig, Tyskland, Østrig og USA.

- Med dette samarbejde udvider vi vores horisont og gør det nu muligt at tilbyde større totalløsninger. Med vores viden inden for automatisering og robotteknologi og DS Automotions viden inden for førerløse transportsystemer kombinerer vi det bedste af to verdener, hvilket gør os i stand til at tilbyde helt unikke totalløsninger, fortæller Henrik Danevig-Anker.

Især inden for hospitals- og sundhedssektoren er mulighederne for automatisering store, og automatiseret varetransport på tværs af hospitalers mange afdelinger og sektorer sparer både tid og penge. Ligeledes forhindres skader på materiel og vægge, og antallet af arbejdsskader reduceres betydeligt.

Teknologien med førerløse transportsystemer er blandt andet brugt i Cleveland, USA, hvor "Cleveland Clinic" har fået installeret 81 fritkørende førerløse transportløsninger, der hver dag kører cirka 1.700 kilometer. Transportsystemet fragter linned, mad, affald og medicinsk udstyr rundt på sygehusets areal og sørger for, at alt bliver leveret på son respektive destination.

Gibotech leverer naturligvis service på samtlige produkter fra DS Automotion.